Marts i mosen
Den første forårsmåned bød på forskellige arter rastende ænder. Vi kan håbe på, at dette par krikænder vil yngle. Der er set hvinænder – par og enlige – forskellige steder. Flere par gråstrubede lappedykkere er set i Tårnsøen og Stadagersøen. Svaneparret med hannen J7102 er på plads, og der er også et par i Stadagersøen. Den første gransanger 14.3. er fulgt op af mindst en halv snes syngende. Der var en enkelt dag med godt musvågetræk d. 14.3.
Februar i mosen
DOF har været til første møde om den kommende plejeplan for Smør- og Fedtmosen med repræsentanter for Gladsaxe og Herlev kommuner. Et af punkterne var, om de nye kvægfolde virker efter hensigten. Som billedet viser, så er kvæget gået til den med afgnavning af bark på træerne i Fedtmosen, så ja, det er der tegn på at det gør.
Måneden har budt på perioder med frost og isdækkede søer. I vågerne har der været lille skallesluger, lille lappedykker, troldænder, krikænder, en enkelt taffeland og den første hvinand. På lune dage har der været moderat træk af sanglærker. Et par knopsvaner har slået sig ned i Tårnsøen, og vandriksen høres.
Januar i mosen
Status for årets første måned. Lidt liv har der været. Mest overraskende var længere perioder med rastende lille lappedykker og spredte observationer af 1-3 lille skallesluger. Årets første hvinand har vist sig, og der har været småflokke af krikænder. En enkelt taffeland har vist sig. Der er blevet set et par fuglekonger, en kvækerfinke og overtrækkende sangsvaner.
Der har været en del fouragerende grågæs på Kildegårdens jorder, og der er også set en lille flok bramgæs. 2.2. sås et par grågæs i sø 86, mon det er årets første ynglepar, der gør klar? (3.2.2025)
Vinterfugletællingen for DOF
Søndag d. 5.1.2025 var grå hele dagen men stemningsfuldt med snedække og frost. Resultatet af årets tælling var med 21 arter og 355 individer meget gennemsnitlig. Glædeligt var de 48 solsorte, forhåbentlig er de kommet over sygdom. Før snevejret var der 100 gråkrager og 300 alliker i mosen. de fleste havde fortrukket. Til gengæld var de tre åbne våger i Tårnsøen, Tibberup Sø og Stadagersøen fyldt med gråænder og blishøns. Dagens registrerede lille lappedykker har været på tur de 5 minutter tællingen var, væk var den i hvert fald.
Læs mere om punkttællingsprogrammet og se resultaterne af 43 års tællinger.
Se nyheder og begivenheder fra tidligere år på Årets gang i mosen.
15. marts er siden med Knopsvaneparret EPA og YY5 er opdateret.
6, januar 2025 opdateret med seneste vinterfugletælling. Nye fotos i Galleriet.
28. juli 2024 er årets ynglepar lagt på DOF-basen.
15. juli 2024 opdateret kort over Smørmosen Syd samt kort over fuglekasser. Design strammet op flere steder.
28. maj 2024 opdateret med tællinger under “Rapporter”. Resultatark for Tårnenes dag er opdateret – både for Smørmosetårnet og for hele landet.
11. februar 2024 opdateret med nyt kort, hvor de kommunale kvæg- og hestefolde er tegnet ind, hhv. Fedtmosefolden og Klausdalfolden. Samtidig er der sat navn på alle Naturplejeforeningens folde.
13. januar 2024 opdateret side med sommerfugle.
7. januar 2024 opdateret side med rovfugle, hvor der nu er direkte link til obs i DOFbasen fra alle sete falkearter. Der er sket lidt kosmetiske rettelser med frise og billedelementer.
3. april 2023 Ny side med historien om egetræerne i mosen, hvoraf flere stammer fra de gamle egetræer i Jægerspris Skov.
15. marts 2023 opdatering af kort over mosen. Alle links over fuglenes forekomst i DOF-basen er opdateret.
23. februar 2023. Siden med Svaner, gæs og ænder er opdateret med foto af lille skallesluger.
24.marts 2022. Gladsaxe og Herlev kommuner har fremstillet en film om Smør- og Fedtmosen.
18. januar 2022. Siden Gladsaxelodder er opdateret med tekst og fotos med de gamle sommerhuse, der lå på Smørmosestien langs Hillerødmotorvejen.
5. januar 2022. Siden med Rapporter er opdateret med samleskemaer over vinter- og ynglefugletællinger fra hhv. 1982-2022 og 1999-2021 samt Frank Destings rapporter fra de sidste 20-30 år.
15. maj 2021. Siden Tårnenes dag er blevet opdateret med fortællinger om alle årene fra 2006 til i dag.
6. marts 2021. Ny side under ‘Moser’, med tur på den tilfrosne kanal rundt om den store ø i Tårnsøen.
8. februar 2021. Ny side under ‘mosen i gamle dage’ med fotos af Gråpilevej/Boghvedeholm i 1979.
24. marts 2020. Ny side med otte seværdigheder i Smør- og Fedtmosen samt Kildegårdens jorde.
28. januar 2020. Siderne med fugle er blevet opdateret med tekst, fotos og med links til dofbasen, der for den enkelte art viser antal observationer fra år 1800 til dags dato.