Sanglærke * – fåtallig yngletrækfugl. Især forår – og gerne meget tidligt på foråret – ses flokke på 50-100 sanglærker trække over mosen. Årligt høres 1-3 syngende hanner over Kildegårdens jorde. Usikkert hvor mange af dem, der rent faktisk yngler. Tilbage i 1970-80’erne var der 6-8 ynglepar
Hedelærke – fåtallig trækgæst. Den ses ikke årligt. Som regel alene eller to-tre stykker sammen. Sjældnere flokke på 10. Kendes på kaldet og den meget korte hale. Tilbage i 1970’erne er den kun registreret 5 gange.
Landsvale * – fåtallig yngletrækfugl. Yngler sandsynligvis på en eller flere af gårdene i området – reder er observeret på Klausdal og i 2016 tillige ved Kildegård, hvor der blev observeret 5 unger i rede i shelter. Almindelig på træk forår og efterår.
Bysvale * – fåtallig yngletrækfugl. Yngler sandsynligvis på en eller flere af gårdene i området, men reder er ikke fundet. Om sommeren ses familier fouragere i mosen. Almindelig på træk forår og efterår.
Digesvale – fåtallig trækgæst.
Engpiber – almindelig trækfugl. Ses ofte rastende på Kildegårdens jorder både forår og især efterår.
Skovpiber – fåtallig trækgæst – årligt forekommende – raster på Kildegårdens jorde. Har tilbage i starten af 1980’erne ynglet i Smørmosen med to-tre par.
Markpiber – meget sjældent forekommende – 1 observation
Rødstrubet piber – meget sjældent forekommende – 4 observationer
Hvid vipstjert* – fåtallig ynglefugl. Ses årligt på træk og rastende på markerne. 1-2 par yngler sandsynligvis ved gårdene i Fedtmosen.
Gul vipstjert – almindeligt forekommende på træk forår og efterår.
Bjergvipstjert -fåtallig trækgæst – årligt forekommende med få iagttagelser
Kilder til ældre observationer:
Bjarne Jensen (BJ):’Ugler i mosen – En naturbeskrivelse af Smør- og Fedtmosen’ Martins forlag 1978.
Carsten Rahbek (CR):’Smør- og Fedtmosen – en undersøgelse af fuglepopulationen’ speciale 1984.