Fugletårnet


Foto: Frank Desting

I 1998 opførte Herlev Kommune et fugletårn på Vestsiden af den sydlige del af Smørmosen på en lille pynt. 5-6 m højt var det, med god udsigt over rørskoven. I 2003 foretog kommunen en oprensning af store dele af mosen langs den asfalterede sti. Det gav åbent vand, og mere at kigge på fra tårnet. Fugletårnet var opført i træ.

I april 2009 nedbrændte tårnet. Det er uvist om nogen havde tændt bål, eller det var en grill, der havde forårsaget det. At der ikke var noget tårn betød, at arrangementet ‘Tårnenes dag’ foregik fra platformen, hvor tårnet havde stået.

Tre år senere d. 22.april  2012 kunne Herlev Kommune indvie et nyt fugletårn. Denne gang lidt lavere – 3 m – og konstureret med en stålkonstruktion. det blev indviet af Kommunalbestyrelsesmedlem Bjarne Kaspersen-Hansen. Daværende naturvejleder på Kildegården, Torben Juul, klippede snoren.

På platformen hænger der en lille plancheudstilling, hvor man kan læse om mosen, og der er en oversigt over de mest almindelige fugle i mosen med QR-koder, så man kan høre fuglenes stemmer. Billederne er taget af Kim Petersen, teksterne af naturvejleder på Kildegården Anja Vensild Hørnell og plancherne designet af Andreas Haugland og Jonas Staal, Medieskolen Lyngby.