Moselodder i Gladsaxes del af Smørmosen

Haverne på Smørmosestien – langs Hillerødmotorvejen

Da tørvegravningen ophørte efter 1. verdenskrig, blev lodderne videresolgt, og de blev i en del tilfælde brugt som sommerhusgrunde. I Gladsaxe Kommune var den tørre del af Smørmosen den, der var tættest på motorvejen, så det har været så som så med herlighedsværdien. Kunne man udelukke støjen, var der tale om små naturperler.
I løbet af 1990’erne blev 2-3 af husene helårsbeboet. Dette på trods af, at der godt nok var indlagt el men ikke vand. Ejerne byggede til og brugte grundene som oplagsplads for gamle biler og anden slags skrot. Dette var ikke hensigten med fredningen, og der var stadige klager fra bl.a. Naturfrednings-foreningen. Et par af lodderne var med salg af de gamle gårde (Bagsværdgård, Krogård)  havnet som en del af virksomhederne på den anden side af Hillerødmotorvejen.

Gladsaxe Kommune opkøbte lodderne, når de blev sat til salg. Det sidste lod blev handlet i midten af 2000’erne. Siden da er lodderne åbnet for offentligheden, og de får stort set lov til at passe sig selv.

Smørmosestien – Holmeengen (matr. 15 bo).

    

På Holmeengen i den nordøstlige ende af Smørmosen var der udstykket til 5-6 sommerhuse. Et af dem  på matr, 15bo blev brugt af Vagn og Elly Eiby i årene 1946-50 fra hvis fotoalbum, billederne stammer. Søen er den, der ligger umiddelbart syd for nyttehaverne ved Værebrovej.
På det nutidige farvefoto ses den gamle have i forgrunden, søen bag træerne og i baggrunden nyttehaverne og Værebrocentret.

Smørmosestien – Mosehuset – Det hvide hus ved Boghvedeholm (matr. 4f, 15h, 22ai)

   

Den københavnske læge med speciale i Øre-, næse- og halssygdomme Kristen Iversen Nørregaard købte i 1924 tørveloddet matrikel 4f af gården Frydensgave i Bagsværd. Matriklen var på det tidspunkt sammenlagt med matriklerne 5ak og 10a. Yderligere købte lægen nabomatriklerne 15h og 22ai, så det samlede areal blev på 29.646 m2 i den nordlige del af Smørmosen.
Af skødet fremgår: “Paa Parcellen maa kun ‘bygges et Vaaningshus (samt Udhus) og det maa ikke være højere end 2 Etager foruden Kælder, Kvist, Taarn og Frontespice o. lign. og ikke indeholde mere end 2 Beboelseer, heraf ingen mindre end 3 Værelser eller Kamre foruden Køkken. Enhver Bygning skal med sin yderste Murlinie,. herunder Fremspring, saasom Gesims ligge mindst 5 Alen fra Parcellens Grænser mod Naboerne og mindst 13 Meter fra Vejens Midtlinie.
Køberen og kommende ‘Ejere har dog Ret til at indrette Butik i den eventuelle’ Bygning.
Ud til Vej maa ikke findes Retirade, Stald, Mødding eller lign.”
Der blev bygget et lille hus med udhus på matrikel 15h. Det lå helt ud til Boghvedeholm, som er navnet på området med markerne for Gråpilevej 18 og 24 beliggende i Herlev Kommune. Da Smør- og Fedtmosen blev fredet i 1943, blev der udbetalt erstatning til lodsejerne. Her modtog Dagmar Nørregaard 2.575 kr. Det er den største udbetaling til en enkelt lodsejer, og skyldes at det var den største matrikel.
Lægen døde i 1935, men inden da havde han og hustruen besluttet at oprette et legat for botanikere og zoologer. Inden afslutningen af boet kom besættelsen, så legatet blev først en realitet i 1949, et år efter enkens død:
LÆGE KRISTEN IVERSEN NØRREGAARD OG HUSTRU ANNA DAGMAR NØRREGAARD, F. BEISSELS LEGAT FOR ZOOLOGER OG BOTANIKERE.
I sit den 21. februar 1939 notarialiter oprettede testamente med senere codiciller af 27. januar 1941, 30. oktober 1944 og 23. oktober 1946 bestemte afdøde fru Anna Dagmar Nørregaard, født Beissel, enke efter afdøde læge Kristen Iversen Nørregaard, at den hende tilhørende ejendom matr. nr. 15h, 4f og 22ai Bagsværd by, Gladsaxe sogn, »Mosehuset« kaldet, skulle tilbydes fru Gerda Petersen, født Bjørklund, til vederlagsfri beboelse og afbenyttelse, sålænge hun måtte ønske det, og at ejendommen ved fru Petersens død, eller såfremt hun forinden måtte have frasagt sig fornævnte ret til beboelse og afbenyttelse, da til dette tidspunkt, skulle overdrages vederlagsfrit til Københavns universitets botaniske eller zoologiske afdeling til eventuel gratis bolig for en ung lovende, eventuelt ældre, botaniker eller zoolog.
Med oprettelsen af legatet følger også et beløb på 50.000 kr.
Den omtalte fru Gerda Petersen var lægeparrets plejebarn. Hvornår hun frasagde sig brugsretten til Mosehuset vides ikke. Legatet (Københavns Universitet) satte matriklerne til salg 1.6.1972, hvor Gladsaxe Kommune overtog dem. Salgsprisen var 100.000 kr. Det aftaltes, at der udstedtes gældsbrev, der blev afdraget med 20 lige store halvårlige afdrag, 7% p.a. Huset blev revet ned senere i 1970’erne. I Gladsaxebilleder står huset omtalt som Fynske Karens hus. Det giver ingen mening, når plejedatteren hed Gerda.
I dag er der ingen rester af huset. I det tidlige forår er der et gult tæppe af erantis på grunden. Det bliver senere på foråret afløst af et grønt velduftende tæppe af ramsløg. En række store træer på række angiver, hvor skellet har gået mod nord.

Smørmosestien 10 (Matr. 8gg).

   

For ikke så mange år siden kunne man se lågen til haven, lige  over for tunnellen under Hillerødmootorvejen. I dag kan man ane skellet i form af den meget lige bevoksning, der fører langt ind i mosen. Her lå huset, og betonfundamentet ligger her stadig. Vest for ligger sø nr. 101. Huset blev rømmet omkring 1990.

Under Fredningsnævnets besigtigelse 8. maj 1984 oplyste ejeren, Ole Walther Nielsen, at han havde købt ejendommen i 1983. Huset på grunden var faldefærdigt, da han overtog ejendommen, han har genopbygget det og hertil overvejende brugt de eksisterende materialer. Han har retableret en bro og renset vandhuller op. De var fyldt med affald, hvoraf en stor del er fjernet af ham. Grunden må betegnes som naturgrund. Ejeren erklærede, at han ikke har noget ønske om at ændre den tilstand.

Kommunen købte grunden i 2002 for 308.200 kr.

Smørmosestien 12 (matr. 6ge)

       

Havelodden ligger parallelt med den tværgående sti. Når man går ind fra motorvejen, passerer man et brønddæksel/ring. 100 m inde har huset ligget. Der ses reste af en mur/fundament i vinkel. Træerne er vokset delvist henover det, og murværket med kampesten og beton er blevet træt, har sat sig og forvitrer stille og roligt.

Kommunen købte grunden på 6.176 m2 af Elisa Hansen for 57.400 kr. i 1988.

Smørmosestien 16 (matr. nr. 5al)

   

Dette lille skur lå med indgang fra stien mellem nr. 10 og nr. 20. Havelodden var til salg i 1988, hvor Gladsaxe Kommune købte den. I nogle år havde den med sin lidt afsides beliggenhed, og efter at den var blevet forladt, en tilværelse som tilholdssted for nogle af kvarterets unge. I dag er fårefolden på disse matrikler. I januar 2022 blev fårefolden nedlagt.

Smørmosestien 20 (+ 22-24) (matr 5be,10at, 22ah)

        

Familien Vaabengaard ejede i mange år Smørmosestien 20 (som også omfattede tre matrikler). Den lå bag hegn og en tømret låge. Grunden skrånede kraftigt, så vejen ned til huset gik først mod syd langs med skellet til motorvejen, dernæst mod vest ned langs skellet til naboen (en ubebygget grund) for så at dreje ind på grunden, hvor der var opført et helt lille skurby. Der var udsigt til egen lille sø, med en lille ø.

Under Fredningsnævnets besigtigelse 8. maj 1984 oplyste ejeren, Arne Villy Vaabengaard, at huset på grunden var opført i 1929, men han havde lavet overdækket terrasse og forlænget huset med ca. 3 meter. Der var græs på skråningen op mod stien og rester af havebeplantning, græsplænen var ifølge Vaabengaard ikke anlagt af ham. I skråningen var etableret trappe og på vejen uden for ejendommen havde Vaabengaard asfalteret et lille område. På grunden stod en veteranbil.

Grunden blev fraflyttet i 2003, hvor Gladsaxe Kommune købte den for 700.000 kr.

Oprindeligt var det Rodemesterassistent Johs. Johansen, der købte matrikel 10at af godsejer H. Selbeck (ejer af Frydensgave) med bl.a. følgende vilkår: “Endvidere skal enhver Bebyggelse paa Parcellen være villamæssig og til Beboelse for ikke over 2 Familier. Sommerhus maa dog opføres”. Rodedmesteren nøjedes med sommerhuset og købte et par år efter matr. 22c ommatr. til 22ah.

Smørmosestien 32 (matr. 6ga)

       

Smørmosestien på et langt fladt stykke langs Hillerødmotorvejen inden man kommer til nr. 32, hvor der stod et bilvrag i indkørslen.

Under Fredningsnævnets besigtigelse 8. maj 1984 oplyste ejerne, Karen Margrethe Isaksen og Alfred Hedelund Kristiansen, at huset og skuret havde været på grunden siden 1963. Der var ikke sket udvidelser, kun reparationer i form af nyt tag. Der var anlagt have med græsplæne og foretaget oprensning af vandhuller. Der var etableret små broer over kanaler.

Den blå havestol har i mange år været pejlemærke til, hvor man fandt ud af mosen igen. Gladsaxe Kommune købte grunden for 285.000 kr. i 2003.

Smørmosestien 34 (matr. 6dq)

       

Huset blev opført af bryggeriarbejder Carl Jensen, Fuglegårdsvej i Gentofte, i 1955.  Han fik samme år af Gladsaxe Kommunes Bygningsdirektorat at vide, at huset er opført i strid med fredningsbestemmelserne, og at han skulle foranledige huset fjernet senest 1. oktober 1955. Frem til 1962 søgte han årligt om dispensation til at beholde huset. (Smørmosestien34_sagsakter-1955Herefter skete der ikke noget, og huset blev liggende.
Under Fredningsnævnets besigtigelse 8. maj 1984 oplyste ejeren, Erik Østergaard, at der på grunden var opført et lille gammelt hus. Der har i øvrigt ikke været bemærkninger til hans ejendom. Senere i 1980’erne fik huset førstesal, hvilket førte til klager fra Naturfredningsforeningen. Huset lå godt gemt i bevoksningen, man kan ane de røde vinduesrammer. Sommeren 2007 blev huset ryddet som et af de sidste. Der var drivhus, skure, og en masse skrot. Huset blev brændt af efter rydningen. Om det var ejeren eller entreprenøren eller kommunens folk, blev aldrig opklaret. Grundkøb var på dagsrordenen til Byrådsmødet d. 6. november 2007, pris 220.300 kr.

Smørmosestien 38 (matr. 15cæ)

 

Et grønt vinkelhus i gasbeton lå på nr. 38. Også her var der hensat en gammel bil, og der var en mindre oplagsplads for skrot.

Under Fredningsnævnets besigtigelse 8. maj 1984 oplyste ejerne, Vagn Bartholdy Jensen og fru Bartholdy Jensen, at de havde købt ejendommen i 1976. Der var da opført et hus og et udhus. Huset, der er pudset, er ikke udvidet i deres ejertid, men forsynet med nyt tag og nye vindskeder. Der var 2-3 store søer og vandhuller på grunden, og arealet var tilsået med plænegræs.

Gladsaxe Kommune købte grunden for 420.000 kr. i 2003. Huset blev straks efter revet ned. Dele af hegnet mellem nr. 38 og 40 kan stadig ses i mosen – det blev fjernet januar 2022,hvor der også blev bekæmpet japansk pileurt.

 

Smørmosestien 40 (matr.5ao og10 hh)

        

Smørmosestien 40 var en dobbeltmatrikel bebygget med et træhus, der gennem årene havde fået nogle knopskydninger, og et lille skur. Huset lå langt tilbage på matriklen på en af de mere lysåbne grunde. Det var skoddet til, når der ikke var beboere. Alle lodderne langs motorvejen førte flere hundrede meter ind i den ufremkommelige del af mosen. Dem med sommerhus havde græs på større eller mindre dele af matriklen.

Under Fredningsnævnets besigtigelse 8. maj 1984 oplyste ejerne, Orla Hagbart Flagga og Alma Flagga, at der på grunden fandtes rododendron og rester af staudebede. Ejerne oplyste, at der tidligere var bede overalt, men de var enige i, at grunden skulle henligge som naturgrund. De købte ejendommen i 1978. Der var da hus på grunden og også et skur til redskaber. Huset var repareret i deres ejertid, men der er ikke sket tilbygning. Ejeren havde foretaget afstivning af en lille trappe, der i skrænten fører op til den offentlige sti.

I 2002 blev vinduerne skoddet til for sidste gang. Gladsaxe Kommune købte grunden for 280.000 kr. i 2003.  Året efter var det revet ned.

Smørmosestien 44 (matr. 22ao)

        

Smørmosestien slutter i en lille trampesti op til cykelstien langs Hillerødmotorvejen. Den begynder 200 m inde på Gråpilevej regnet fra Værebrovej, hvor asfaltbelægningen slutter. Midt på billedet til venstre kan man se vendepladsen. Den sidste have, nr. 44, var i mange år ejet af  Hilmar Hertz.

Under Fredningsnævnets besigtigelse 8. maj 1984 oplyste Hilmar Hertz, at grunden er ca.100 m. lang. Den øverste del (ud mod vejen) er anlagt som have, der er tilsået med plænegræs, og der er anlagt køkkenhave. Ejeren oplyste, at han har foretaget oprensning af en sø, der var fyldt med olietønder. På grunden fandtes et hus, ifølge Hilmar Hertz opført før han blev ejer af grunden. Ejeren har opsat et skur til haveredskaber m.v.

Hertz havde tilbage i 1970’erne givet Bjarne Jensen lov til at opsætte en uglekasse længst nede i haven (midterste billede), og i en lang årrække til op i 1990’erne, var der ynglende natugle. Se mere om natugle. Efterhånden var kassen ret medtaget. Og i efteråret 2009 tog Peter Godtfredsen og Jens Mortensen kassen ned, og reparerede den. Umiddelbart efter tog et uglepar kassen i brug og i april 2010 kom et kuld på 3 unger. Næste vinter lagde en storm træet ned. En ny kasse blev sat op i 2012 i en gran i nabohaven. Denne har kun været beboet af alliker.

Nr. 44 blev fraflyttet en gang i 1990’erne, og huset blev revet ned. Hurtigt derefter tog naturen over, som det ses på sidste billede. Under en af stormene i 2000’erne væltede et meget stort træ hen over grunden, og den er stort set ufremkommelig i dag.