Lappedykkere
Lille lappedykker* – fåtallig yngletrækfugl. Tidligere almindelig med op til 5 par. BJ angiver, at bestanden faldt til 2-3 par i midten af 1970’erne. CR angiver bestanden til 5 par omkring 1980. Han finder selv 15 par i 1983 ved afsøgning af også de mere utilgængelige dele af mosen – 10 par i smørmosen og 5 par i Fedtmosen. 5 par har været et sandsynligt tal for perioden frem til 2000, hvorefter det er faldet til 2-3 par. Siden 2009 har der været registreret 1-2 par men næppe årligt ynglende. Måske er der fortængt af gråstrubet lappedykker.
Gråstrubet lappedykker* – fåtallig yngletrækfugl. Frem til midten af 1970’erne op til 5 par. Formodentlig pga tilgroning faldt antallet til 1 par i 1985 (CR). De næste 20 år er den ikke registreret som ynglende. Fra år 2005 har 1-3 par årligt gjort yngleforsøg i hhv. Fugletårnssøen ( hvor den ofte placerer sin rede lige uden for fugletårnet) og Valnæs Mose, og som regel får de unger. Senest også par i Nattergalesøen.
Toppet Lappedykker – Sjældent rastende.
Se observationer af Toppet lappedykker på Dofbasen.
Læs mere om Toppet lappedykker på DOF og hør dens stemme .
Sorthalset lappedykker – sjælden gæst. Har tidligere ynglet i 1992-93, men blev forjaget af gråstrubet lappedykker. Ikke registreret siden 1994.
Se observationer af Sorthalset lappedykker på Dofbasen.
Læs mere om Sorthalset lappedykker på DOF og hør dens stemme .
Skarver, storke og hejrer
Skarv – almindelig trækgæst. Almindelig som overflyvende og rastende i de større søer. Noteres som både skarv (der dækker begge underarter) og mellemskarv i dofbasen. Begge underarter kan forekomme, omend hovedparten nok er danske ynglefugle/mellemskarver.
Fiskehejre – standfugl. Ikke ualmindeligt med 3-5 rastende fugle i mosen året rundt. Nærmeste koloni er i Ellesumpen i den østlige del af Bagsværd Sø.
Mange rastende fiskehejrer kan være udtryk for en god fiskebestand i søerne i mosen.
Rørdrum – sjælden gæst. Rørskoven er formodentlig ikke udbredt nok til at kunne rumme et ynglepar. Den er hørt pauke en enkelt gang. Ses lejlighedsvist i isvintre ved våger i rørkanten i Tårnsøen, der hvor Tibberup Å starter sit løb.
Hvid stork – sjælden trækgæst. Arten er registreret i mosen fire gange – 2009, 2011, 2016 og 2021. (derudover et par gange fra Gladsaxe). Storkereden på Kildegården har ikke tiltrukket mulige ynglepar. Læs om det optimistiske projekt på denne side.
Om storken nogen sinde har ynglet i mosen vides ikke. Den ynglede på Gladsaxe og Herlev kirker samt Lille Birkholm i 1928.
Sort stork er registeret en enkelt gang i 2014.
Sølvhejre er registeret en enkelt gang i mosen i 2014.
Kilder til ældre observationer:
Bjarne Jensen (BJ):’Ugler i mosen – En naturbeskrivelse af Smør- og Fedtmosen’ Martins forlag 1978.
Carsten Rahbek (CR):’Smør- og Fedtmosen – en undersøgelse af fuglepopulationen’ speciale 1984.