Området er et dødisområde formet efter sidste istid. Det nævnes første gang i Roskilde bispens jordebog (?) fra ca. 1370 i forbindelse med en opremsning af landsbyerne: Glatsaxa, Mirkøwe, Bakswerdhe, Buthinghe, Tuberup og Herløwe. Her optræder Tuberup Sø, senere Tibberup Sø/Tipre Sø.
Tibberup Sø
Fra området løb mod syd Kagsåen med forbindelse til Damhussøen, og mod vest Tibberup Å (der løber sammen med Jonstrup Å ved Søndersø og bliver til Værebro Å). Flere steder omtales også, at der har været et nordligt udløb i Bagsværd sø.
På kort fra 1677 og 1722 vises Tibberup sø som en stor sø, der via Kagsåen sender sit vand til Damhussøen og dermed bidrager til Københavns Vandforsyning. På kortet fra 1722 står der: ’Pompewandet har udi forrige tider kommet ved grøfter fra Tibberup Søe mens nu kommer samme ved grøfter fra Langvads Dams Søe som er Pompe Wandets Spiise-Kammer og af Emdrup Søe…’ Allerede på dette tidspunkt er vandstanden faldet så meget, at der ikke kommer vand fra Tibberup Sø mod syd. Det var blevet en mose.
Så langt tilbage som 1550 har man forsøgt at hæve vandstanden med opførelsen af en dæmning, hvor kommuneskellet er i dag.
Hjortespring
Landsbyen Tuberup/Tibberup blev nedlagt i 1672, hvor Christian V skænkede hele området til overjægermester von Hahn. Han bygger godset Hjortespring på stedet. Han var ingen agtet godsejer, opførte sig om bondetyran og fik tilnavnet ’den onde jæger Hahn’.
1738 kom godset tilbage til kronen. Nu omtales området som Kongens mose. Nord for dæmningen var det Bagsværd mose, og vest for Boghvedeholm, der ligger som ’et fed’, Fitmosen/Fedmosen. Læs mere om navnene.
Tørveskær
I forbindelse med udskiftningen efter 1770 blev Bagsværd mose og Fedmosen udstykket i lange smalle lodder, som bønderne kunne anvende til tørveskær såvel til eget brug som til salg. For de fattige Bagsværd gårde var det et tiltrængt tilskud til økonomien, og gårdene havde alle et tørvehus. Kongen beholdt retten over Tibberup mose frem til 1863, hvor også denne mose blev udstykket.
At Herlevs del af mosen udstykkes så meget senere kan være årsag til at denne del af mosen ikke er så tilgroet som den øvrige del i Gladsaxe kommune. Tørveskæret ophører stort set med udgangen af 1800-tallet, men genoptages sporadisk under både første og anden verdenskrig. For at bringe tørvene ud af moserne anlagdes en del stier i området. Nogle er i dag grundlaget for det nuværende stisystem, andre ses som volde/dæmninger især i de mere ufremkommelige dele af mosen.
Københavns Vandforsyning
I 1775 gjorde Københavns Brand- og Vandkommission opmærksom på, at ’Tibberup Sø førhen har tjent Københavns vandforsyning’. I 1780 var der forhandlinger om at oprense den gamle grøft fra mosen forbi Klausdal til Kagså. I 1785 konstateredes det, at ’afløbet ved Klausdal var aldeles tilstoppet’. I 1786 blev grøften fra Damhussøen op til Klausdal oprenset og en stenkiste sat under vejen ved Klausdal. Dette gav intet vand, da gennemløbet lå over mosens overflade. En stadskonduktør fik til opgave at undersøge, hvad der skulle gøres for at få ført vandet til Kagså. Han fandt frem til, at der skulle graves 4-6 alen dybere ved Klausdal. Dette vakte modstand fra vandkompagniernes side. Arbejdet blev igangsat og frem til 1815 blev Kagså oprenset.
Det var meningen, at udgiften skulle deles mellem vandvæsenet og bønderne langs åen, der iflg. forordning fra 1681 var forpligtet til at holde Kagså oprenset. Bønderne ville ikke betale, så udgiften kom til at ligge alene hos vandvæsenet. Samtidig havde man tilstoppet Tibberup å’s afløb mod Søndersø. Derved kom området til at stå under vand. Vandstanden blev dog ikke så høj, at vandet løb ad Kagså.
Efter klager fra omliggende bønder og mangel på finansiering fra Rentekammeret til yderligere uddybning af Kagså, blev Tibberup Å genåbnet mod Søndersø i 1820. Kampen om retten til vandet i Tibberup sø fortsatte frem til 1861, hvor Højesteret stadsfæstede tidligere domme fra Nordre Birk og overretten at Københavns Vandforsyning ikke har ret til at udnytte vandet. (Kilde: Københavns Vandforsynings Historie 1959, s. 77-80).
Det fremgår af “Historiske meddelser 2,III p313″, at vandet allerede i 1672 ikke længere løb under Klausdalsbro sydpå, men den modsatte vej !.
I løbet af 1800-tallet graves grøfter mellem vandhullerne og vandet ledes til Tibberup Å. Åen er på det tidspunkt en reguleret å, der gennemskærer Boghvedeholm. Det fremgår af Generalstabens kort fra 1900.
Oldtidsfund
1878 fandtes en båd udført som en udhulet egestamme, en åre af eg, et lerkar, brudstykker af lerkar og nogle menneske- og dyreknogler. (Gladsaxebogen I, s. 15.) Dette er det eneste fund fra de tidligste tider. Sønnen til Våbengaard, den sidste ejer af matriklen ved mose S13, har fortalt, at der på skråningen ned mod vandet er fundet flinteredskaber/flinteafhug.
Fredning
I 1944 bliver Smør- og Fedtmosen fredet bl.a. på foranledning af grundejerforeningerne. Der er tale om en såkaldt status quo fredning, hvor landskabet skal bevares som på tidspunktet for fredningen. Det har givet anledning til diskussion om, hvad det i princippet vil sige. Betyder det, at mosen, der naturligt er en tilgroningsmose, der skal have lov til at udvikle sig med øget tilgroning? Eller betyder det, at mosen skal bevares som den så ud i 1944 med de åbne vandflader, rørskove og enge, der var på det tidspunkt?
Fingerplanen/Hjortespringkilen
1947 blev Fingerplanen for hovedstadens udvikling vedtaget. Ideen var kort, at byudviklingen skulle foregå langs etablerede eller planlagte jernbanelinjer, og at der derimellem skulle være grønne kiler, som en slags rekreative åndehuller for byernes befolkning. En af dem var Hjortespringkilen, der strakte sig fra Stenløse/Farum ind til Utterslev Mose.
Byudviklingen blev mere massiv i Gladsaxe, Herlev, Værløse og Ballerup, end man forestillede sig i efterkrigstiden. I dag er der fra Klausdalsbrovej og ind mod byen kun en tynd korridor langs Hillerødmotorvejen.
Den vestlige del af Hjortespringkilen opfylder den oprindelige ide med naturområder, kolonihaver, rideskoler, golfbaner, sportsanlæg, og der er anlagt stier og pladser med bord og bænke.
Stianlæg – den rekreative mose
I 1960’erne anlagde Gladsaxe Kommune under ledelse af stadsgartner Holger Pagh Andersen stier i Smør- og Fedtmosen. Det var bl.a. med den hensigt, at beboerne i bebyggelsen Værebro Park, der opførtes i de år, kunne få glæde om naturområdet.
I samme periode anlægges Hillerødmotorvejen, der udgør østgrænsen for området. 1988 udsendte Herlev Kommune et ideoplæg til struktur og plejeplan for Kildegårdens jorde, Klausdal og Smørmosen.
Et omfattende værk, der de næste år satte gang i udbygning af stinettet, oprensning af tørvegrave, etablering af nye søer m.m.
Gårdene på Gråpilevej
Gråpilevej forbinder Klausdalsbrovej med Værebrovej – oprindeligt Engkarsevej. Hvor vejen oppe fra Klausdalsbrovej har været i rimelig stand, især efter at Københavns Amt anlagde sin træbank midt på vejen (nu overtaget af Herlev Kommune), så har stykket fra Tibberup Å ned til Smørmosestien haft præg af en rigtig markvej. Det sidste stykke på et par hunderede meter, der ligger i Gladsaxe Kommune, er asfalteret og her ligger et par gamle gårde og et par villaer.
Bygningen på Gråpilevej 18 er fra 1867. Den er ikke fredet, og der er 30.000 m2 jord til. Der holdes får på grunden.
Bygningen på Gråpilevej 24 – Lilleholm – er fra 1880. Den er ikke fredet, og der er 87.000 m2 jord til. Ejendommen har skiftet ejer i 2020, og der er store planer for området. Se hvordan området så ud omkring 1980.
Sommerhusene på Smørmosestien
I 1980’erne var der en lille halv snes sommerhuse på gamle tørvelodder i Smørmosen, seks-syv af dem i Gladsaxe Kommune. Da tørvegravningen ophørte, blev lodderne videresolgt, og de blev brugt som sommerhusgrunde. I Gladsaxe Kommune var den tørre del af Smørmosen den, der var tættest på motorvejen, så det har været så som så med herlighedsværdien. Kunne man udelukke støjen, var der tale om små naturperler.
I løbet af 1990’erne blev tre af husene helårsbeboet. Dette på trods af, at der godt nok var indlagt el men ikke vand. Ejerne byggede til og brugte grundene som oplagsplads for gamle biler og anden slags skrot. Dette var ikke hensigten med fredningen, og der var stadige klager fra bl.a. Naturfredningsforeningen.
Læs mere om sommerhusene på Smørmosestien.
Ny fredning i 2003 – fælles plejeplaner
Med fredningen fra 2003, der nu omfattede hele området med Smør- og Fedtmosen samt Kildegårdens jorde i alt, fik kommunerne mulighed for at få forkøbsret til tørvelodderne for at lade dem indgå i det øvrige naturområde.
I 2008 købte Gladsaxe Kommune det sidste lod. Dermed er hele området ejet af hhv. Gladsaxe og Herlev Kommuner med undtagelse af 4 gårde på området.
2010 kommer første fælles plejeplan for området fra de to kommuner.