Naturcenter Kildegården drives af Herlev Kommune. Formålet med naturcentret er at bakke op om skolernes og institutionernes arbejde med natur og naturvidenskab, og at give borgerne i Herlev en unik mulighed for at opleve naturen og landbruget helt tæt på, året rundt.

På gården er der høns, og på markerne er der køer (skotsk højlandkvæg og rød angus), geder, får (gotlandsfår). Markerne dyrkes økologisk.
Der er forskellige aktiviteter, som Kildegårdens naturvejleder står for. Se program på hjemmesiden.
I søen Krebsekloen lige ved Kildegården ses gæs og forskellige ænder, der ikke ses andre steder i mosen.
Kildegården er et godt udgangspunkt for en tur rundt på markerne og til de mange små søer, der ligger spredt over området. Der er ikke langt til Træbanken og Fugletårnet.

Se mere på Naturcenter Kildegården.

I slutningen af 60’erne blev der i æbleplantagen ved Værebrovej etableret et historisk værksted i samarbejde med Nationalmuseet. Der blev bygget et langhus, et vævehus og en smedje i jernalderudformning. I tilknytning hertil blev der etableret bålsteder, hvor skoleelever kunne komme og lære historien gennem praktisk arbejde, som vedligeholdelse af husene, smedning, madlavning, plantefarvning m.m. Området bliver ikke længere brugt som historisk værksted, men bygningerne ligger der endnu. Der er etableret et udflugtshus for kommunens børneinstitutioner. Her er der en lille udstilling om mosens natur.

På den anden siden af stien ligger Cirkuspladsen. Her er et større græsareal, og der er bord/bænksæt og en bålplads. En til to gange om året kommer der cirkus til byen, som benytter pladsen. Det er et godt sted at se rådyr i skumringen.

Tibberup Å har sit udspring i Smørmosen ved Tårnsøens nordvestlige hjørne. I isvintre er der som regel åbent vand, hvor fiskehejren fouragerer og enkelte år også rørdrum. Der er fin udsigt fra fugletårnet.
Åen ligger de første 100 m i et meget tilvokset område, og den dukker frem af bevoksningen, hvor sti 53 krydser over den (her går også en grussti mod den nordlige ende af Smørmosen). De næste 100 m er åen fuldstændig lige, og efter Gråpilevej er det tydeligt, at der er tale om en gravet rende til åen. Det skete i 1800-tallet. Ved kommunegrænsen, og den registreres ved, at Herlev har asfaltbelægning på sin del af stien, Gladsaxe har grus, følger åen kommunegrænsen mod vest med Kildegårdens jorde mod syd og Fedtmosens krat mod nord.

Hvor sti 53 slår et knæk mod højre (efter indgangen ved Rødpilevænget) dukker åen op igen. Her kan man se et specielt syn, da der ved broen over åen både er tilløb fra Fedtmosen og overløb fra Valnæs Mose. Sti 53 fortsætter langs åen helt ud til Åvej, hvor man passerer flere søer forbundet med åen.
Tibberup Å løber frem til Søndersø, og er det øvre løb af Værebro Å, som den kaldes frem til udløbet i Roskilde Fjord ved Jyllinge Nordmark.

Træbanken ligger centralt i moseområdet med indgang fra Gråpilevej, hvor der er en lille P-plads. Der kan også parkeres ved Kildegården. Træbanken blev oprindeligt anlagt af Københavns Kommunes planteskole, hvor man i 30 år dyrkede træer til kommunens veje, parker og institutioner. I 1992 overtog Herlev Kommune Træbanken og begyndte udviklingen af en samling af almindelige træer og buske i Danmark. Målet var at komme op på 120 forskellige arter, men dels er nogle arter blevet udkonkurreret af andre, dels har mosegrise i det nordøstlige område gjort det af med nogle arter. Der er i dag ca. 100 arter.

Træerne er skiltet med navn og en QR-kode, så man kan læse mere om træerne. Det er ikke alle træer, der forår 2020 har fået en QR-kode endnu. Se mere på Træbankens hjemmeside.

Der er flere bord/bænksæt i området, og der er en bålplads ved shelteret. Hvis man ønsker at bruge shelteret til overnatning, skal man kontakte Herlev Kommune.

Endelig er der en hundeskov i den østlige del af Træbanken lige ved indgangen. Det er det eneste område i mosen, hvor man kan have hunden gående frit.

Fugletårnet ligger ved Tårnsøen i den sydlige del af Smørmosen. Sti 53 fører lige forbi, dog skal man være opmærksom på, at stien deler sig, og man skal vælge den østlige gren for at komme hen til tårnet.
Tårnet blev oprindelig opført af Herlev Kommune i 1998. I 2009 brændte det, og der blev opført et nyt i 2012.
Fra tårnet er der en god udsigt over rørskoven og de åbne vandflader. I vinteren 2019-20 har Herlev Kommune foretaget en udtynding af birk, pil og bævreasp på de to øer ud for tårnet. Det giver et bedre udsyn over de åbne vandflader længere mod øst. Man kan flere steder tydeligt se, at der er tale om oprindelige tørvemoser, da der er meget lige afskårne bredder.

I tårnet er der en lille plancheudstilling med de mest almindelige fugle i mosen. Der er QR-koder, så man kan komme til at høre fuglenes stemmer.
I Tårnsøen kan man – afhængigt af årstid – se skarv, fiskehejre, gråstrubet lappedykker, knopsvane, grågås, gråand, troldand, blishøne, rørhøne, vandrikse, rørspurv og rørsanger. Som regel hænger nogle af de lokale fuglekiggere ud i tårnet, og de kan fortælle mere om fuglelivet.
Læs mere om fugletårnet.

Hvis man følger Smørmosestien fra Gråpilevej og fortsætter ligeud mod øst, hvor stien deler sig ved fårefolden, kommer man til et kraftigt beskåret piletræ på venstre hånd. Her er en lille sø (Nyttehavesøen) og i dette område er der ofte mange småfugle – mejser, spætmejse, træløber.
Vælger man at gå ind ad stien til højre ved fårefolden, kommer man ind på naturstien, der har karakter af en trampesti. Her kan man opleve en mindre velplejet del af mosen – lidt mere vild. Man skal være forberedt på, at der kan ligge væltede træer over stien.
Her passer skov og mosehuller mere eller mindre sig selv. Her har flagspætten hjemme, og man kan høre gransanger og nogen gange også nattergal.
Efter et par hundrede meter kan man vælge at dreje til højre ud mod Boghvedeholm eller fortsætte til venstre ud til rørsumpen og følge Smørmosestien tilbage til udgangspunktet.

Der er også anlagt en natursti i den sydlige del af Smørmosen, der fører øst om Tårnsøen. Denne kan ikke anbefales, da det er mange år siden, den er blevet vedligeholdt. Der mangler broer, og der er meget tilvokset, og det er svært at se stiens markeringspæle.

I Træbankens nordlige ende ligger der et shelter og en bålplads. Det ligger højt med udsyn over Kostien, engen og Fedtmosen.
Man kan lære træerne at kende i Træbanken, der er 120 forskellige arter – se nr. 4.
Hvis man ønsker at bruge shelteret til overnatning, skal man kontakte Herlev Kommune:

.

Kildegårdens kvæg og får går i foldene, der grænser op til Kildegården.
Se mere på Naturcenter Kildegården.

På flere af Kildegårdens og Klausdals jorde har Hjortespring Naturplejeforening folde, hvor man kan se får og forskelligt kvæg.
Herlev Kommune driver hele området syd for Klausdalsbrovej efter økologiske principper. Det gælder også for de folde, som Naturplejeforeningen står for, hvor dyrene indgår i naturplejen af området. Det er medlemmerne af Naturplejeforeningen, der tilser dyrene, der kommer fra henholdsvis Sølvbækkens får i Bjæverskov og kalve fra Niels Poulsen på Møn. Der går ca. 12 køer/kalve (racerne Angus rød og sort, skotsk højlandskvæg og Hereford) og 20 får/lam i foldene. De bliver sat ud i maj og taget hjem igen i slutningen af oktober, hvor de sendes til slagtning. Medlemmerne af Naturplejeforeningen kan købe kødet efterfølgende. Det er sædvanligvis en stor oplevelse at se, når kvæget bliver sat ud og taget hjem igen.
Læs mere på https://hjnatur.dk/.

I fårefoldene i Smørmosen er der pt. ingen får.