Smørmosen Syd

Sø nr. 96

Denne sø ligger lige ved T-krydset, hvor stien har en afgrening mod Hillerødmotorvejen – i daglig tale ‘Novo-stien’. Der er flot udsyn fra stien over hele søen.
Den er omkranset af sump, sumpskov, mose og løvskov (gråpil, båndpil, birk og rødel). En del af bredden er bevokset med rørskov. Vandet er klart og moderat næringsrigt. Der er en veludviklet undervandsvegetation med tornfrøet og tornløs hornblad, korsandemad samt spredte bevoksninger med almindelig blærerod og butbladet vandaks. Artsrigt mht. smådyr med vandmider, krebsdyr, biller, vandtæger, vandnymfer, guldsmede, vårfluer, dansemyg, snegle (stor posthornsnegl og kølskivesnegl meget almindelige) og muslinger.
Padder og krybdyr: Skrubtudse, butsnudet frø, lille og stor vandsalamander – fåtallige. En snog observeret.
Fugle: Blishøne, rørhøne, rørsanger (flere par) og rørspurv. Grågås og gråand forekommer måske ynglende.
Fisk: Skalle, aborre og karuds.

Sø nr. 97 og Sø nr. 98

De to søer er en del af den samme oprindelige tørvegrav, der følger den øst-vestgående sti (‘Novo-stien’).

Den er omkranset af sump, hængedynd, sumpskov og løvskov (gråpil, rødel og birk). En stor del af bredden er bevokset med rørskov. Der ligger en ø i den vestlige del af søen. Vandet er klart og moderat næringsrigt.
Der er en sparsom undervandsvegetation med tornløs hornblad, korsandemad samt spredte bevoksninger med almindelig blærerod,  butbladet vandaks, vandseglmos og mosset flydende stjerneløv. Moderat artsrigt mht. smådyr med børsteorm, vandmider, krebsdyr, biller, vandtæger, vandnymfer, dansemyg, snegle og muslinger. Vandbænkebider var dominerende.
Padder og krybdyr: Skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, grøn frø, lille og stor vandsalamander – fåtallige. En snog observeret.
Fugle: Blishøne, rørhøne, rørsanger (flere par) og rørspurv samt nattergal (ikke årligt). Lille lappedykker og gråand forekommer måske ynglende.
Fisk: Skalleog karuds.
En ilder er observeret.

Vaabengaards Mose

Mose nr. 99 i kommunens undersøgelse.

Smørmosestien 20 var i mange år ejet af familien Vaabengaard, og de boede der året rundt. Det var tre sammenlagte tørvelodder. Ud over sommerhuset var der en række skure. Den øverste del af matriklen, der skrånede op mod Smørmosestien, blev holdt som prydhave.

Det omgivende terræn består af sump, hængedynd, sumpskov og lysåben løvskov (vorte-birk og grå-pil).
I  søen findes en ø, som er groet til med rørsumpplanter og løvtræer. Der er strækningsvis bræmmer
af rørsump langs søbredden.
Vandet moderat næringsrigt. Undervandsvegtationen omfattede spredte bevoksninger af butbladet vandaks, kors-andemad, almindelig blære-rod, liden blærerod, svømmende sumpskærm, vand-seglmos samt ganske lidt tørvemos.
Flydebladsvegetationen var domineret af hvid åkande. Desuden var der spredte bevoksninger af gul åkande, frøbid, vand-pileurt, vandnavle, stor andemad og liden andemad.
Rør-sumpvegetationen var domineret af tagrør og næb-star. Desuden var der bredbladet dun-hammer, stiv star, top-star, blære-star, kær-star, toradet star, dynd-padde-rok, kær-padderok, vejbred-skeblad,
gul iris, kær-mangeløv, smalbladet man-geløv, lyse-siv, glanskapslet siv, sværtevæld, almindelig fredløs,
dusk-fredløs, kær-svolrod, kragefod, vand-skræppe, kær-snerre, vandnavle, kær-fladstjerne, kær-mysse mv.

Smådyrsliv: Artsrigt og varieret med en del arter af børstorme, vandmider, krebsdyr, vand-tæger, døgnfluer, biller, vandnymfer, guldsmede, vårfluer, dansemyg, snegle og muslinger.

Padder og krybdyr: Artsrig paddebestand med 6 ynglende arter: skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, grøn frø, lille vandsalamander og stor vandsalamander. Alle almindelige. Derudover snog, stålorm og almindeligt firben.

Fugle: Gråand, blishøne, rørsanger (flere par) og rørspurv. Krikand er observeret – muligt ynglende i 2007.

Store Tårnsø – Fugletårnssøen – Smørmosesøen

Den store sø i Smørmosen har, alt efter hvor man læser, flere navne. Det er en kalkrig, brunvandet, fersk og lavvandet sø. Midt i søen ligger øen, Fugleøen, hvor der lever mange fugle. Tibberup Å har sit udspring i søens vestlige del og løber vestpå via en rørunderføring under stien i den nordøstlige del af Fugletårnsfolden.
Især mod syd set fra fugletårnet er det tydeligt, at der har været skåret tørv, da der er meget lige brinker.

Lige foran tårnet mod øst, ligger en lille ø, der har været næsten fuldstændig vokset til ikke bare i rør men også birk, pil og bævreasp. Det samme gælder den meget store ø, Fugleøen, der ligger midt i søen. Begge øer blev udsat for plejeforanstaltninger i vinteren 2019-20. Her blev store dele af væksterne ryddet, og for Fugleøens vedkommende blev kanalen renset op flere steder, så øen er uden mulighed for at fx ræve kan komme derover. Der er mindst fem meter til fastland og en meter dybt. Fugleøen blev etableret tilbage i 2003, da Herlev Kommune fritlagde en stor del af rørsumpen mod syd og vest.

Der er et varieret fugleliv, som overskues godt fra fugletårnet og fra sti 53. Året rundt ses de almindelige standfugle som mejser, drosler, kragefugle, måger, knopsvaner, fiskehejrer og de senere år også skarv rastende eller overflyvende. I yngletiden fylder grågæs meget, og i nogle år er der op til 7 par med 30-40 gæslinger. De senere år har gråstrubet lappedykker været ynglefugl, og den har ofte placeret sin rede meget publikumsvenligt lige neden for tårnet. I 2019 ynglede lille lappedykker også. Blishøne, rørhøne og vandrikse er almindelige, og i milde vintre ses de også. Der er rørspurv, rørsanger og gøg i rørskoven og indimellem også sivsangere og sjældnere sangere. I skovbevoksningen ovre mod motorvejen har musvågen i mange år haft rede.

Vandkvaliteten er rimelig. Der er fundet 10 forskellige fiskearter i søen, hvilket er det, der findes i hele moseområdet. Det betyder så, at der ikke er så gode betingelser for padder.

Der er også en fin balance i antallet af vækster i vandet, dog kan vandpest brede sig.

Lille Tårnsø

Søen er efterhånden vokset noget til. Det var en af de første søer, hvor der blev foretaget naturgenopretning, og grågåsen kvitterede øjeblikkeligt med at bygge rede. Knopsvanen yngler nogle år. Blishøne og rørhøne årligt. 1-2 par rørsangere yngler også.

Søerne 102-104

Utilgængelige søer

Tørevegravene 1-5

Utilgængelige søer

Tørvegrav 6

Tørvegrav 7

Boghvedeholm Sø

Søen har i mange år været stort set groet til. Den nye ejer på Lilleholm har renset søen op. Den er tilsyneladende gravet dybere og der er sat en stenkant rundt om som brinksikring. Ingen af delene har der været søgt om. Det er en §3 sø i et fredet område.

Gråand og sjældnere hvinand raster i området, blishøne yngler og rørhøne ses og høres i området.

Kratsø’

Området er sprunget i skov, og det er svært at overskue vandfladerne. Stien på den østre side af Boghvedeholm passerer forbi Kratsøen, men selv herfra er det svært at se noget.

Der har været ynglende lille lappedykker. Gråand, blishøne og rørhøne ses og høres i området.