Trane – uregelmæssig trækgæst. Ses årligt over mosen. Især ved ’påske-østen’ – vind fra øst i det tidlige forår fra midten af marts til midten af april – ses flokke på op til adskillige hundrede individer trække over mosen. I september gør det samme sig gældende, men i noget mindre omfang.
Vadefugle
Vibe* – fåtallig yngletrækfugl. Viben holder til på markerne omkring Kildegård. 2-4 par yngler/gør yngleforsøg hvert år, og har gjort det siden 1960’erne og sikkert før. I det meste af 1990’erne var Viben fraværende som ynglefugl, men den er kommet igen i det nye årtusinde.
Der er enkelte dage med træk især om foråret, og der kan være små flokke af rastende viber.
Skovsneppe – sjælden vintergæst. 1-2 skovsnepper kan med held ’skræmmes op’ i de mere utilgængelige dele af Smørmosen. Den skulle have ynglet i 1980. I foråret 2020 er den registreret med skumringsflugt.
Dobbeltbekkasin – fåtallig trækfugl. Den ses årligt trækkende, overflyvende eller rastende i mosen. Den er registreret som ynglende i 1968-70 og formodentlig igen i 1973-74. Den har muligvis forladt mosen som ynglested på grund af tilvoksning.
Enkeltbekkasin – meget sjælden gæst i mosen. Eller snarere kun registreret fire gange. Den fører et meget stille liv, og den er typisk set, hvor den er blevet skræmt op på meget nær afstand. Det er muligt, at den er mere almindelig, end tallene viser.
Svaleklire – fåtallig trækfugl. Den ses årligt trækkende, overflyvende eller rastende i mosen.
Strandskade – sjælden gæst.
Strandhjejle – sjælden trækgæst.
Hjejle – uregelmæssig trækgæst, hvor der kan gå år imellem, at småflokke bliver registreret over mosen.
Stor Præstekrave – meget sjælden gæst med kun en observation i 2001.
Lille Præstekrave – meget sjælden sommergæst med to observationer i hhv. 1973 og 2015 .
Storspove – sjælden gæst i træktiderne med 10 observationer siden 1983.
Lille Kobbersneppe – sjælden trækgæst med kun tre observationer af småflokke.
Temmincksryle – meget sjælden gæst med kun en observation i 2010.
Mudderklire – uregelmæssig/ikke årlig gæst i træktiderne.
Sortklire – meget sjælden trækgæst med kun en observation.
Hvidklire – meget sjælden trækgæst med kun syv observationer af småflokke.
Rødben – meget sjælden trækgæst med kun en observation.
Brushane – meget sjælden trækgæst med kun en observation i 2024 i Vibesøen, Kildegårdens jorder.
Observationer af Sortklire i Dofbasen.
Læs mere om Sortklire og hør dens stemme på DOF.
Observationer af Hvidklire i Dofbasen.
Læs mere om Hvidklire og hør dens stemme på DOF.
Observationer af Rødben i Dofbasen.
Læs mere om Rødben og hør dens stemme på DOF.
Observationer af Brushane i Dofbasen.
Læs mere om Brushane og hør dens stemme på DOF.
Tinksmed – sjælden gæst med kun ni observation siden 1997.
Kilder til ældre observationer:
Bjarne Jensen (BJ):’Ugler i mosen – En naturbeskrivelse af Smør- og Fedtmosen’ Martins forlag 1978.
Carsten Rahbek (CR):’Smør- og Fedtmosen – en undersøgelse af fuglepopulationen’ speciale 1984.